onsdag den 18. februar 2009

Billeder fra Koh Samet

Hej alle

Nu er der billeder fra Koh Samet.

Det var en helt fantastisk tur. Vi tog fri fra arbejdet kl. 15.30 og tog med skytrain til det sted i Bangkok, hvorfra der kører minibusser til færgelejret overfor Koh Samet. Da vi ankom til kystbyen havde den sidste færge lagt til kaj, og vi var derfor nødt til at leje en speedbåd til at sejle os over på øen. Det koster 250 kroner, men eftersom vi var 7 til at betale, var det intet problem. Det var en super fed oplevelse at sejle til en lækker ø om aftenen i privat speedbåd. Vi blev sejlet til den strand, vi gerne ville og gik i bare fødder de sidste 2 meter ind til strandkanten, da speedbåden ikke kunne komme helt op på stranden.

De næste to dage stod den på strand, sol, badeferie og gå-i-byen, hvilket må siges at være en fantastisk kombination. Søndag morgen kom turens højdepunkt, da jeg stod meget tidligt op og lejede en motorcykel, så jeg kunne se øen, før alle turisterne stod op. Efter turen rundt på øen, mødtes jeg med de tre andre (Sanne, Charlotte og Jens) til engelish breakfast inden vi tog en speedbåd væk fra øen, så vi kunne komme hjem til beskidte Bangkok.

Turen var helt fantastisk, og det eneste negative, der kan siges, er, at jeg glemte at smøre mit hovede ind i solcreme lørdag, hvilket jeg stadig lider af. Ligner en blanding mellem en prawn og en shrimp :-)

Billederne er også oploadet på facebook til dem, der er med på den mode!

Jeg vil i gang med at spise min yndlingsret (næst efter sushi), hvilket er kylling med cashewnuts, grønsager, ris og en fantastisk sauce.

Hyg jer...

/Jakob

Ingen kommentarer: